Ligner jeg måske en som sender spam? Eller er storebror for stor?
Skrevet af: Ruprect i No CategoryI fredags blev min kone kontaktet telefonisk af en fra TDCs sikkerheds afdeling CSIRT som sagde der var et problem med sikkerheden på min ADSL forbindelse. Da jeg var på seminar den dag spurgte han om en email adresse hvor han kunne sende mere information.
Da jeg kom hjem fik jeg så kigget på den mail jeg havde modtaget.:
Date: Fri, 31 Oct 2003 08:32:26 +0100
From: TDC C S I R T <email fjernet>
To: Michael Nielsen <email fjernet>Michael Nielsen <email fjernet>
Vedr. vores sag: CSIRT.DK#3585 spam fra 80.160.xxx.yyyVi har modtaget rapporter om internetmisbrug fra
ovennævnte ip adresse, som er registreret til:
Michael Nielsen
<adresse fjernet>Problemet er at der tilsyneladende masseudsendes spam
emails fra adressen, og at det er imod TDC’s kundevilkår.Snip…
Herefter kom der gode råd samt links til værktøjer som eventuelt kunne afhjælpe problemet, samt et forslag om formatering af harddisk samt reinstallation af programmel.
Selve klagen så skam også ganske fin ud, en masse mailheaders som i sidste ende ledte tilbage til IP adressen 80.160.xxx.yyy.
Afsender tidspunktet for emailen var d. 30 Oct 2003, dvs. dagen før CSIRT kontakter mig.
Hvad gør en klog, tjae en som måske ikke har samme kendskab til internettet og/eller computere ville måske begynde at blive bekymret om deres maskine er blevet hacket. For mit vedkommende kunne det have været en af de 4 maskiner jeg har herhjemme som kunne være inficeret med en bagdør. Og en re-installation var ikke det jeg havde mest lyst til at bruge min weekend på, så et hurtigt besøg til what is my IP viste mig at jeg havde en helt anden IP end den der var anført i emailen som problemet. Nå men min IP kunne have skiftet, det gør den normalt kun ved fejl på udstyret, men jeg bruger et tool til DynDNS.org som hvert 5. minut publicerer min IP adresse til internettet, og i dette programs logfil kunne jeg se at jeg som minimum har haft den IP adresse jeg har nu siden d. 20. oktober, muligvis helt tilbage til d. 6. oktober. Og så er det man spørger sig selv, hvorfor har TDC mig registreret på en anden IP adresse end den jeg har nu?
Er Big Brother for stor? Tjae, jeg bliver da lidt bekymret, for tænk hvis det var en som spredte børneporno, eller måske sendte trusselsbreve. Så var det måske politiet som havde vækket mig lørdag morgen kl 6.30 istedet for min søn. Nå men jeg forventer at der kommer en udredning fra TDC inden længe (Mandag formiddag). Så skal jeg nok sende en opdatering denne vej.
Det var bare det jeg havde lyst til at sige inden jeg gik i seng.
Kommentarer slået fra

Indlæg (RSS)