Advarsel, inden du roder i registreringsdatabasen skal du tage en backup. Hvis du mister data eller din maskine går ned er det din egen skyld!
Under HKEY_CURRENT_USER\Control Panel\Desktop er der diverse ting til at lege med dit wallpaper.
Wallpaper er en streng som indeholder navnet på det billede der vises som baggrund, hvis det ikke er i %systemRoot% eller %Systemroot%\System32 skal den fulde sti skrives.
TileWallpaper kan være enten 1 som fylder skærmen med billedet (Tile), eller 0 som kun viser eet billede.
WallpaperStyle kan være enten 2 som vil strække/formindske billedet til at fylde hele skærmen, eller 0 som ikke vil strække det. Hvis WallpaperStyle er 2 må TileWallpaper ikke være 1.
Hvis du ikke ønsker at strække billedet eller fylde skærmen ud, kan du istedet vælge at lave absolut potionering af billedet, for at gøre det skal du tilføje 2 nye streng værdier, WallpaperOriginX og WallpaperOriginY som i pixels beskriver positionen af baggrundsbilledet.
OBS postionering virker ikke hvis man bruger Active Desktop (Show Webcontent).
Kilde: JSIFaq