Nu kan jeg sende emails til Hotmail igen

Efter ca. 14 dages sort hul til Microsoft’s email tjeneste Hotmail (Se forrige indlæg) er det mig nu muligt igen at kommunikere med dets brugere.

Og og og … Problemet er løst pÃ¥ min arbejdsplads ogsÃ¥! (ja, vi har to forskellige internet forbindelse og leverandører).

Højrøvede Microsoft

Jeg tror kun at det er Microsoft, der kan finde på det som jeg har oplevet, over de sidste par uger.

Det hele startede inde på arbejdet hvor vi efter en weekend, blev mødt af en hel bunke mails fra Microsoft. Al korrespondance med kunder som har hotmail.com konti var ikke leveret, faktisk tilbage til tirsdagen ugen før (da de var forsøgt leveret i 5 dage).

Nå men så må man i gang med at diagnosticere.

  • Kan man sende til Hotmail.com? Den kommer ikke frem (heller ikke i spam folderen)
  • Kan man sende en mail fra Hotmail.com? Ja, den kommer fint frem.
  • Kan man så besvare den mail fra Hotmail.com ? Ja, det kan man også.
  • Kan man sende fra Gmail til Hotmail? Jeps, den kommer også frem.
  • Kan man sende en mail til både Gmail og Hotmail samtidigt? Ja og nej, den kommer kun frem til Gmail.

Okay – Så er problemet da konstateret at der må være noget galt med nettet på arbejdet. Så prøver jeg hjemmefra.

Samme problematik – Jeg kan ikke fra min egen forbindelse herhjemme sende mails til hotmail. Nu er jeg en af de nørder der har en god ADSL forbindelse og efterhånden har en del domæner (en små 20 stykker). Og så har jeg valgt at have min egen mailserver til at håndtere de domæner (og små 20 andre domæner fra venner og familie).

På alle domæner er de oprettet SPF oplysninger (computerworld.dk artikel om SPF), for at forhindre at mine domæner bliver brugt til at afsende spam. Men nej det er ikke nok for Microsoft.

Det virker som om de har fundet alt der kunne minde om en dynamisk IP adresse, og sagt at de ikke vil modtage emails fra dem.

Efter at have fundet en formular hos Microsoft, udfyldt den, og sendt 4 mails frem og tilbage for at komme tættere på problemet har jeg konstateret følgende:

  • Min IP adresse er registreret i Microsofts SmartScreen filter:
    We have identified that messages from your IP 85.235.xxx.xxx are being filtered based on the recommendations of the SmartScreen filter.
  • De beder i den mail om at få nogle eksempler på emails jeg sender til hotmail.com, så de har fået følgende:
    – En opdatering til nogle venner om Battlefield 2142
    – En ønskeseddel til min datters fødselsdag.
    – En anmeldelse af et headset

    Og som svar på dette skrev Sandra:
    We received your message at xxxxxxxxxxxxxx@hotmail.com. This message was delivered to the Junk Mail folder in this account. I forwarded your issue to our filtering department for further investigation. You will be contacted once the investigation is completed.

Så hvad kan jeg gøre? Anbefale alle at skifte væk fra Hotmail, de kan alligevel ikke modtage emails.

Så nu kan jeg kun vente på hvad der sker med den undersøgelse, og hvor langt tid den tager ved jeg ikke.

Jeg kunne jo også tilmelde mig Sender Score, det skrev Microsoft jo selv. Det koster kun 400$.
WTF gør man? For mig er det ikke så vigtigt, mine venner som har hotmail skal jeg nok kontakte og fortælle dem at de bør have en anden konto også.

Men for min arbejdsplads kan det godt blive et problem, da hotmail er ret udbredt blandt kunder der godt kunne tænke sig at komme ud at rejse. Over 10% af dem som er tilmeldt vort nyhedsbrev har en hotmail konto, så det er ikke til at vide (jo det er det) hvor mange daglige kunder der ikke modtager ordrebekræftelse, eller svar fra os.
Hertil skal lige nævnes at som jeg skrev tidligere, virker det som om Hotmail har blokeret alle dynamiske IP adresser. Men at jeg ikke har en dynamisk IP adresse:

xxx.xxx.235.85.dk-vby.res.sta.perspektivbredband.net.

Bemærk at sta står for at min ip adresse er statisk.