Den værste dag var nok onsdag

Ugen startede med at jeg planlagde at tage pÃ¥ arbejde, men da Kristian havde ondt ‘ved siden af tissemanden’ og jeg selv havde brok i den alder blev en del af dagen tilbragt pÃ¥ Hvidovre hospital. Han kunne ikke tisse, men kom af med det i løbet af formiddagen. Da jeg senere pÃ¥ dagen kom hjem med Kristian og Amalie ringede chefen og spurgte om jeg kunne deltage i et arrangement pÃ¥ Comedy Zoo fredag – Mette (min personlige Mayland kalender) var ikke i nærheden sÃ¥ jeg svarede ja, for blot 10 minutter senere at komme i tanke om at Fætter Emil skulle sove hos os fra fredag til lørdag.

Tirsdag var næsten begivenhedsløs – Min søster ringede og spurgte om Fætter Waldemar ogsÃ¥ kunne sove hos os, da de stadigt manglede en babysitter til ham. Ok sÃ¥ lad da gÃ¥ – Hvad gør man ikke for sin søster nu det var første gang hun skulle til en koncert. Tirsdag aften skulle Amalie kravle ned fra en stol, og klagede over ondt i benet, men trykken/vrikken og lidt vriden kunne ikke fremkalde smerten igen – SÃ¥ hun blev til sidst lagt i seng og sov uden problemer til onsdag.

Tjae, onsdagen startede vel ogsÃ¥ okay – Kristian stod op uden problemer, Amalie kom sÃ¥ kravlende ud fra børneværelset fordi hun kunne ikke gÃ¥. Jeg ringede til vagtlægen og satte ham ind i situationen om at Amalie ikke kunne gÃ¥ og idioten sagde bare at børn havde en tendens til at overdramatisere nÃ¥r bare far og mor pyldrede om en og gav en cacao. Idiot. NÃ¥ aftalen blev at jeg kørte Kristian i børnehave og kom hjem for at finde ud af om vi skulle til lægen.

Kristian blev afleveret uden problemer, og jeg nÃ¥ede lige at komme hjem inden Mette og Amalie kom ned af trappen – En kort telefonisk konsultation med vores egen læge havde afgjort at Amalie skulle pÃ¥ skadestuen, hvor vi sÃ¥ ankom kl 8.24 – Og sÃ¥ gik dagen ellers med at vente 2½ time pÃ¥ en læge, en tur til røntgen, vente 1 time pÃ¥ lægen, en tur pÃ¥ børneafdelingen, aftale blodprøve kl 13.30 (uden emla-plaster), aflyse blodprøve fordi vi skulle hurtigt ned til ultralyd, vente i 1½ time pÃ¥ ultralyd, tilbage pÃ¥ børneafdelingen, vente 1½ time pÃ¥ blodprøve (denne gang med emla-plaster) og sÃ¥ snakke med lægen og aftale at vi godt kunne tage hjem, men skulle ringe ind senere for at fÃ¥ svarene pÃ¥ blodprøven – Som var fine.

Torsdag, en stille og rolig dag. Der skete ikke noget vildt og Amalie haltede kun lidt på sit ben.

Fredagen startede stille og roligt, men da jeg var kommet hjem fra arbejdet var Fætter Emil og Fætter Waldemar ankommet og var igang med at spolere Mettes oprydning pÃ¥ værelset, ungerne hyggede sig og blev lagt i seng omkring kl 20.30 – Ved en 2 tiden blev Mette vækket af klynken fra børneværelset, det viste sig at Waldemar (som sov pÃ¥ en madras pÃ¥ gulvet) havde søgt efter en kant og var havnet op ad væggen ca 1 meter inden under køjesengen. Han savnede sin mor, men lidt vand og at sidde hos mig og se junglebogen hjalp, han sov resten af natten i sengen sammen med mig imens Mette sov pÃ¥ sofaen.

4 unger der har sovet sammen og så vågner sammen kan lave en masse larm, især når de skal lege fangeleg. Så lørdagen forløb stille og roligt med indkøb og afslapning.

Søndag en tur til Uffe og Maj-BrittEmma og Andrea fejrede deres 1 års fødselsdag. Aftenen kig med junkfood, ørnen og film på TV1000.

Og forresten… Amalie gÃ¥r uden problemer igen.