Jeg er nok lidt mere striks end mine egne forældre var i 70′erne og 80′erne, men vi har nÃ¥et det punkt hvor mine børn pÃ¥ hhv. 4 og 7 let kan skabe en diskussion over hvem der skal dit og hvem der skal dat. Derfor skal der laves regler til alt, jeg har et par eksempler:

  • Hvem Ã¥bner hoveddøren om morgenen, det gør far. Efter at have prøvet at skiftes til det og det tilsidst blev svært at huske hvem der Ã¥bnede døren om onsdagen ugen før. Blev det til en fast regel at nÃ¥r vi alle gÃ¥r ud (far, mor og 2 børn) er det far der Ã¥bner døren.
  • Hvem der skal sidde hvor ved bordet nÃ¥r vi spiser, for ellers var det en konstant kamp om hvem der sad ved siden af far.
  • Hvem skal have børstet tænder først (om morgenen og om aftenen).
  • Skal børnene have lov til at holde slangen nÃ¥r vi fylder soppebassinet.
  • osv osv osv

Der er mange regler, de fleste går ud på at stoppe en konflikt i opløbet, for to børn kan blive rigtigt sure på hinanden når den ene holder længst fremme på vandslangen.

Den ældste er dog efterhÃ¥nden ved at fatte at jeg ikke ønsker konflikter der bare eskalerer ud i rÃ¥b og skrig og “sÃ¥ gider jeg ALDRIG mere at lege med DIG!”, sÃ¥ er det bedre at finde en løsning.

Læg et svar