Igår var min kone i Vigerslev Kirke sammen med vores børn og hele børnehaven, det kom der nogle gode historier ud af. Lad os starte med historien om Hanibal. Hele børnehaven kom op til præsten og lå på knæ rundt om alteret, og præsten foreslog at der skulle bedes for alle dem der var i kirken, og om der så var noget andet børnene ville bede til Gud om.
Hanibal ville gerne bede til Gud om han ikke nok kunne få Drille-Julle med hjem.
Så præsten og hele børnehaven + pædagoger og forældre bad til at alle der var i kirken havde det godt og at Hanibal fik Drille-Julle med hjem, efter samling i børnehaven senere på dagen, var Drille-Julle på Hanibals plads, så bønnen til Gud gik i opfyldelse. Der er basis for 40 nye sjæle i himlen.
Drille-Julle er den årlige begivenhed hvor børnene en af gangen får en nisse med hjem som hedder Drille-Julle, og han plejer at lave frække ting i de små hjem. Vi har endnu ikke fået ham med hjem, men det kan være idag han sidder på enten Kristian eller Amalies plads.
Senere pÃ¥ eftermiddagen kunne pædagogerne sÃ¥ ikke finde Mads, de fandt ham ude pÃ¥ legepladsen, uden fodtøj. Der gik han og bad til Gud om ikke han ogsÃ¥ mÃ¥tte fÃ¥ Drille-Julle med hjem (Der er 2 Drille-Julle’r – een til hver stue).
I børnehaven er der tradition for at når de har været i kirke til julegudstjeneste, spiser de risengrød til frokost. Mette valgte dog at gå hjem med Kristian og Amalie, så spiste vi risengrød til aftensmad i stedet.
Vi skulle jo sørge for at ungerne fik deres mandel, sÃ¥ vi spikede skÃ¥lene med mandler og dækkede bord. Kristian fandt hurtigt sin mandel og viste den stolt, Amalie fortsatte med at spiste og sagde sÃ¥ til sidst – Mer’ – mandlen var der ikke længere. SÃ¥ vi fandt en mandel mere, lagde den skÃ¥len og øste endnu en omgang risengrød op. Efter noget tid sagde Amalie tak for mad, og jeg prøvede med diplomatisk mine at sige “Kom Amalie, skal vi ikke lige se om du har en mandel i skÃ¥len” – Mandel nummer to var væk. Og da vi sÃ¥ spurgte ind til om hun kunne finde mandlen, kiggede hun lidt rundt og sagde “Mand væk”. Lige indtil hun fandt en figur (en mand) og sagde “Mand ikke væk, mand var pÃ¥ gulvet”.
Så kunne vi ikke gøre andet end at grine af hende.
Indlæg (RSS)